Maja trodsede sin forbandede barndom: Nu har hun kun gode mennesker i sit liv
Som syv-årig blev Maja Herholdt tvangsfjernet fra sine forældre, som få år senere forsvandt ud af hendes liv ved selvmord og et bestialsk drab begået af moderens nye kæreste.
- Hvis jeg så et barn i dag, der så sådan dér ud, ville jeg have ondt af det og være ked af det på barnets vegne, siger Maja Herholdt.
Hun sidder med sin telefon i hånden og viser et billede af en lille pige i en hvid kjole.
Pigen står på en strand og kigger ud i luften med et tomt blik. Det kunne selvfølgelig være et øjebliksbillede, der ikke siger noget som helst, men lige i det her tilfælde er det meget sigende for den tilstand, pigen oftest var i.
Det er nemlig Maja Herholdt selv, der er på billedet.
Den i dag 21-årige kvinde fra Randers har haft en voldsom barndom i et hjem, der var præget af vold og misbrug af stoffer og alkohol.
Som fire-årig kom Maja Herholdt i aflastning hos en familie i Rødkærsbro, som hun tre år senere flyttede permanent ind hos, da hun mod sine biologiske forældres vilje blev tvangsfjernet af kommunen.
Majas far tog i 2007 livet af sig selv på familiens sofa, hvor Majas storebror fandt ham, mens hendes mor i 2010 blev brutalt myrdet af sin nye kæreste, der gemte liget i et køleskab i to år, før forbrydelsen blev opdaget.
I 2012 tog Majas storebror, der også var misbruger, ligeledes livet af sig selv, så ja - Maja har haft sit at kæmpe med igennem sin opvækst.
TV2 Østjylland sætter for tiden fokus på anbringelser uden for hjemmet, da antallet de senere år har været stigende på landsplan. Blandt andet på grund af øget politisk opmærksomhed, der medførte en reform af hele området med "barnets lov".
Søndag fortalte vi om parret Tina og Daniel Frausing Heuser, der har fået fjernet deres datter efter blot 48 timers samvær derhjemme. Mandag fortalte Steen Bundgaard, hvordan det er at sidde med omkring bordet, når Randers Kommunes børn- og ungeudvalg beslutter at tvangsfjerne børn fra deres forældre.
Læs også
Kærlighed og omsorg var nyt for hende
Maja Herholdt har aldrig brudt sig om at blive kaldt for "mønsterbryder", men hun er ved at vænne sig til det.
Det blev nemlig afgørende for hendes liv, at hun dengang som syv-årig flyttede ind hos Claus og Anne Mette i Rødkærsbro.
Her oplevede hun for første gang en hverdag med kærlighed, kys, kram, omsorg og opmærksomhed.
- Pludselig skulle jeg ikke hungre efter noget eller gøre nogen ting for at få det. Men jeg havde også traumer med mig, da jeg kom til dem, for det er svært at komme fra en verden med så meget vold, misbrug og kaos til en familie, der bare har styr på tingene, siger Maja Herholdt.
- Det har virkelig været svært.
En kæmpe omvæltning
En anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er et stort indgreb, som derfor kan være frygtskabende og opleves som noget utrygt for et barn.
Det forklarer Lene Mosegaard Søbjerg, der forsker i udsatte børn og unge.
- De ved, hvad de har, men de ved ikke, hvad de får. Det kan godt være, at de ikke har det godt, men når de ikke ved, hvad de kommer hen til, kan det at blive anbragt for nogen være en kæmpe omvæltning, siger Lene Mosegaard Søbjerg, der arbejder på VIA University College.
Fjernet med tvang
Når et barn tvangsfjernes og anbringes uden for hjemmet mod forældrenes vilje, har myndighederne vurderet, at barnet lider overlast ved at være hjemme og derfor ikke bør bo med sine forældre.
Det kan være, at forældrene er voldelige, misbrugere af eksempelvis alkohol eller alvorligt psykisk syge.
Beslutningen tages af kommunen og kan påklages til Ankestyrelsen. Advokathjælp til tvangsfjernelsessager er gratis for forældrene og børn fra 12 år, og det er noget, alle har ret til.
En tvangsfjernelse betyder ikke, at barnet aldrig kan komme hjem til sine biologiske forældre igen. Hvis myndighederne senere vurderer, at barnet kan vende hjem igen, er det en mulighed.
Forældre til tvangsanbragte børn har ifølge Serviceloven ret til en §54-støtteperson, som kan hjælpe dem med sagsbehandling og samarbejdet med kommunen.
Kilde: Borger.dk
I Maja Herholdts tilfælde var det afgørende, at hendes plejeforældre havde den nødvendige tålmodighed, mener hun selv.
- Jeg er aldrig blevet presset til noget. Vi har taget det i mit tempo, og de har heldigvis aldrig opgivet mig, siger hun.
Men - det skyldes også, at hun tidligt i livet aktivt valgte, at hun ikke ville tage offerrollen på sig, selv om hun uden tvivl er et offer for mange ting.
- Jeg savner min familie, jeg elsker dem overalt på jorden, og jeg er ked af det, der er sket. Men for mit eget bedste er jeg glad for, at de ikke er her i dag, for de ville have præget mig negativt, og jeg ville ikke have været en mønsterbryder, siger Maja Herholdt.
Hun har tatoveret tre fugle på sin ene overarm til minde om sin mor, far og storebror.
Maja Herholdt har skabt sig en rolig og stabil hverdag, hvor hun læser til social- og sundhedshjælper. Hun går tur med sin hund, og hun har fået en kæreste med en god svigerfamilie, som hun også holder af.
- Jeg har fået så mange gode mennesker i mit liv. Det er utroligt, at jeg er endt, som jeg er i dag. Det er jeg mega stolt af, siger Maja Herholdt.
I 2022, hvor de nyeste tal er fra, var i alt 11.228 børn fjernet fra deres biologiske forældre og anbragt uden for hjemmet. I 2022 alene blev 2.764 børn fjernet med tvang, og dermed fortsatte en tendens med et stigende antal tvangsfjernelser - eller bortadoptioner - herhjemme.
Statistik fra Socialministeriet, som TV2 Østjylland har fået udleveret, viser, at antallet er steget hvert år siden 2016, da 2.391 børn og unge mellem nul og 17 år måtte sige farvel til mor og far og tage med "én fra kommunen" et andet sted hen.
Anbragte børn og unge
Så mange børn og unge under 17 år var anbragt uden for hjemmet i perioden fra 2016 til 2022. Tallene i parentes er fjernelser uden samtykke det pågældende år:
2016: 11.606 (2391)
2017: 11.552 (2467)
2018: 11.367 (2564)
2019: 11.113 (2602)
2020: 11.204 (2642)
2021: 11.143 (2658)
2022: 11.228 (2764)
Kilde: Social-, Bolig og Ældreministeriet og Danmarks Statistik. Tal for 2023 er først tilgængelige medio 2024